Rusland i bevægelse – en verden i forandring

Krigen i Ukraine har slået vores verdensorden og vores verdensforståelse i stykker, og vi må derfor gentænke vores verden og vores relationer til den på ny. Mange indsigtsfulde mennesker forsøger at beskrive og at reflektere over tingenes tilstand på forskellig vis og bidrager også med omrids af hovedsporene i morgendagens virkelighed – en ny verdensorden. Vi får dermed mulighed for at skabe en nuanceret forståelse af de meget sammensatte ting, der sker omkring os.

Hos AlleTider har vi fundet nogle aktuelle bøger, som belyser og som kan gøre os klogere på forskellige aspekter af tingenes tilstand: Putins Rusland, Den postsovjetiske Verden og de tidligere sovjetiske republikker, Den kolde Krig, en Verdensorden i forandring, den aktuelle internationale politiske orden og fredsprojektet Europa.

Den russiske/sovjetrussiske virkelighed har mange stemmer, og vi vil blandt andre forfattere pege på Svetlana Aleksevitj nobelprisbelønnede forfatterskab, der beskriver den sovjetrussiske virkelighed set fra det enkelte menneskes oplevelser og synspunkt. Det er en samling af vidnesbyrd, der fortæller det levede livs smertende og gribende historie – historien om det røde menneskes sjæl.