En skøn, varm alpaca poncho - i en fluffy, børstet alpaca-uld fra det bolivianske højland. Særdesles blød og behagelig - og så har den alpacauldens naturlige, temperaturregulerende egenskaber, så den er behagelig varm og åndbar. Du kan læse mere om alpacauldens unikke egenskaber herunder.

Ponchoen er en oplagt gaveidé, da den er ret unik - og sådan en, man vil få stor glæde af - år efter år. . 

Som alle vores varer fra Bolivia er ponchoen FairTrade Danmark certificeret. 

Materiale: 100% alpaca

Ponchoens mål:

  • Længde midtpå: 60 cm (69 cm med frynser)
  • Længde i siden: 51 cm (60 cm med frynser)
  • Bredde nederst: 83 cm
  • Bredde 20 cm ned fra skulderen (svarer ca til brystmål): 56 cm

Poncho Alpaca med hætte

1.599,00 DKK

Fri fragt i Danmark ved køb over 300 kr. (undtaget højbede)

Køb julegaver - med fri retur og ombytning frem til 1. februar :-)

Alpaca-ulden har ret unikke egenskaber:

  • Blødt og behageligt: Først og fremmest er ulden meget fin, let skinnende, super blød og behagelig. I modsætning til fåreuld, er alpacaens uld ikke stikkende.
  • Varme og åndbarhed: Alpaca-ulden er varm og åndbar. Ulden har naturlige temperatur-regulerende egenskaber, der gør en alpaca uldtrøje behagelig varm - året rundt. Alpacaens fibre indeholder små luftlommer, der både medfører den isolerende effekt - og samtidig en høj åndbarhed.
  • Lethed: Alpaca fibrenes specielle opbygning betyder også, at ulden er forholdsvis meget let (den vejer 1/3 af fx fåreuld). Det betyder, at transport og forarbejdning kræver færre ressourcer - og giver et behageligt, let slutprodukt.
  • Selv-plejende effekt: Alpacauldens fine porrer, har en naturlig vandafskydende og selv-plejende effekt. Alpacaulden nulrer ikke, og de naturlige farver blegner ikke - og ulden bevarer også naturligt sin fine glans. Derfor holder det færdige produkt - som fx en striktrøje - sig utrolig godt, og kommer ikke til at se slidt ud. Åndbarheden, som følge af luftlommerne i fibrene, betyder at lugten fra dagligt brug ikke forbliver i fibrene men forsvinder/fordufter.
  • Styrke og holdbarhed: Alpacaens liv under de ekstreme vejrforhold gennem årtusinder, har givet alpacaen en ekstrem holdbar uld, der i styrke overgår fx fåreuld, cashmere og silke.
  • Allergivenlig: Alpacaens uld er allergivenlig, da den ikke indeholder lanolin, voks eller olier - som nogle mennesker reagerer negativt på i fåreuld. Så tåler du ikke fåreuld, kan du alligevel nyde varmen i en alpaca-uldtrøje. Alpacauldens fibre har en unik, naturlig vandtæthed uden behov for lanolin.
  • Bæredygtighed: Kan du læse om her - Bæredygtighed Alpaca uld

Alpacaen er et pattedyr i familien Camelidae, som også består af kameler og lamaer. Alpacaen ligner til forveksling en lama. Alpacaen er dog mindre (en voksen Alpaca er 81-99 cm). Alpacaen er gennem tiden blevet opfostret primært pga dens unikke uldfibre, hvorimod lamaen er blevet opforstret som arbejdsdyr. Også Alpacaen spytter, når den blir stresset eller vil vise dominans - ligesom lamaen, der er ret kendt for at spytte.

Alpacaerne lever i flokke og familier, primært i sydamerika i Andesbjergene i det sydlige Peru, vestlige Bolivia, Ecuador og i det nordlige Chile. Her lever alpacaen naturligt under ekstreme vejrforhold, med voldsomme temperaturudsving.

Alpacaen har gennem tiden haft afgørende betydning for befolkningen. Længe før koloniseringen har den lokale befolkning været afhængige af alpacaen, som deres levebrød. Denne afhængighed af alpacaens uld er fortsat afgørende for befolkningen i de udsatte, fattige områder.

Alpacaen er gennem tiden blevet opforstret primært pga dens unikke uldfibre. Over 80% af den alpaca-uld der produceres i dag kommer fra Peru. Alpacaen drives typisk af hyrder, der samler flokken til klipning én gang om året - om foråret. Klipningen af én alpaca kan gi op til 8 kg fibre.

Håndværket fra Bolivia, du finder hos AlleTider, er certificeret af FairTrade Danmark. Det er vores – og din - garanti for at kvinderne får en ordentlig pris for deres håndarbejde.

Bolivias adgang til det det nordiske marked, sikrer kvinderne en stabil indkomst. Importøren af de varer, vi forhandler, har levet i Bolivia i mange år, og kender derfor til den bolivianske kultur - og kvinderne, som hun har stor respekt for.

Netværket af kvinder i Bolivia omfatter ca 150 kvinder fordelt på 15 kvindegrupper - hovedsageligt i og omkring den fattige by El Alto.

 

Alpaca ulden er fra naturens side både vand- og smuds-afskydende. Det betyder, at du ikke behøver at vaske din lækre trøje, da den stor set er "selvrensende".

Du kan med fordel hænge din trøje ud i den friske luft et par timer engang imellem efter behov - så blir den gennemblæst og får en fornyet, frisk duft.

Har du spildt på din trøje - eller synes bare at den vaskes - så vask den forsigtig i hånden i koldt (eller næsten koldt) vand - uden brug af sæbe. Ellers forsvinder Alpaca uldens unikke egenskaber.

- Det er så nemt med en Alpaca :-)

Andre forslag til dig
Har du set ...
Passer sammen med