Ta børnene med ud. Giv dem store oplevelser i naturen - som er let tilgængelige - og berig dem med spændende opdagelser og viden. Med bogen her får du masser af inspiration og ideer til ting, du nemt kan lave udendørs med børn. Og måske er det lige den inspiration, vi har manglet?

En undersøgelse fra fra Danmarks Naturfredningsforening og Epinion viser, at vores børn faktisk har meget lidt kendskab til naturen. Fx har halvdelen af børn i alderen 5-12 år har aldrig set et pindsvin eller kigget på stjerner i naturen (Du kan se mere om analysen her: https://www.dn.dk/nyheder/hvert-andet-barn-har-aldrig-set-et-pindsvin-eller-kigget-pa-stjerner-i-naturen/).

Tanken bag bogen "Ud med ungerne" er, at jo mere børnene lærer om naturen, des bedre passer de på den.

Forfatter: Jonas Gylling Greve

Udg. dato: April 2022

Sider: 160

Format: 19,7 x 25,7 x 1,7 cm - hæftet

Forlag: Politikens Forlag

Ud med ungerne - af Jonas Gylling Greve

200,00 DKK

Vil du gerne noget mere ud med ungerne? Så er her hjælp at hente!

Ud med ungerne – året rundt indeholder en lang række aktiviteter, der kan lokke ungerne ud ad døren og med ud i naturen. Aktiviteterne er simple og kræver ikke den store udstyrspakke, her kræves ingen spejderevner eller frilufts-skills fra hverken børn eller deres forældre. Det eneste, I har brug for, er en lyst til at komme ud i naturen med jeres unger og gøre brug af alt det, naturen byder på. Når I først er kommet ud, disker naturen op med masser af sidegevinster – og de er helt og aldeles gratis.

Ungerne får et stærkere immunforsvar, de får styrket deres motorik, de får brugt noget energi, der gør, at de nemmere kan koncentrere sig. Ved at komme ud med ungerne giver man dem ligeledes et større kendskab til naturen, så de er bedre rustet til at passe godt på den i fremtiden.

Vigtigst af alt er det dog at komme ud med ungerne og have det sjovt sammen, at være sammen og nyde, at der ikke er skærme, lektier, støvsugning eller andet praktik, der forstyrrer. I bogen er der aktiviteter til alle årets årstider, ferier og højtider. Her er lygter til efteråret, græskarmænd til Halloween, mad over bål, ideer til anderledes fuglefoder, potebingo, hjemmelavede vandkikkerter, vendespil med strandskaller, guide til at lave solure, fuglehuse, evighedsbuketter og meget, meget mere.

Forlag: Politikens Forlag
Udgave: 1
Oplag: 1
Oplagsdato: 08-04-2022
Udg. dato: 08-04-2022
Sprog: dansk
Originalsprog: dansk
EAN: 9788740073331
Indbinding: Hæftet
ISBN: 9788740073331
Sidetal: 160
Størrelse i mm (BxHxD): 197x257x17mm
Vægt: 579g
Andre forslag til dig
Har du set ...
Passer sammen med