Biodiversitet, vilde haver og ukrudt har unægteligt en sammenhæng, og er - heldigvis - et område, vi har tiltagende opmærksomhed på.
I denne bog om ukrudt kan du blive klogere på ukrudtets egenskaber og samspil med insekter og dyr. Lilli Gruwier gennemgår 50 forskellige planter, vi traditionelt betragter som ukrudt og som vi med mere information og viden om, måske ændrer holdning til. Planterne illustreres med de klassiske Flora Danica tegninger.
Forfatter: Lilli Gruwier
Forord af: Søren ryge
Udg. dato: Marts 2022
Sider: 174
Format: 17,7 x 24,7 x 1,6 cm - hardback
Forlag: Turbine
Ukrudt er planter, som med deres utrolige egenskaber og sammenspil med vores insekt- og dyreliv er en kilde til glæde, oplevelser, biodiversitet og liv i haven. Ukrudt er også traditionelt planter, der er uønskede, og som igennem mange år er blevet bekæmpet og luget væk. Men hver en ukrudtsplante har sin egen historie, og vores syn på, hvilke planter der er uønskede er så småt ved at ændre sig.
I denne bog har forfatteren samlet 50 af de mest interessante ukrudtsarter og fortæller planternes historie. Alle fortællingerne er smukt illustreret med de klassiske og unikke Flora Danica-tegninger.