Udover de glimrende opskrifter på grøn hverdagsmad, så finder du i denne kogebog også super gode og anvendelige guides til sådan-gør-du med fx artiskokker, filettering af en appelsin eller håndtering af granatæbler.

Og så bør vi ikke mindst nævne det veludbyggede leksikon, hvor der er rigtig meget at blive klogere på om fx spiselige blomster, ukrudt, krydderurter, græskar, bladgrønt og bælgfrugter - og meget mere.

En kogebog du vil komme til at holde af - og måske vil du endda komme til at elske det grønne køkken, som er forfatternes idé med kogebogen:

"Vores idé med bogen er at få flere mennesker til at elske det grønne køkken, lige så meget som vi selv gør i vores dagligdag. At spise grønt giver vigtig energi til selve livet, kroppen og den måde man tænker på." 

Forfattere: Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk

Format: 21,8 x 28,6 x 4,5 cm - hardback

Forlag: Politikens Forlag

Grønt grundkøkken - af Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk

350,00 DKK

Fri fragt i Danmark ved køb over 300 kr. (undtaget højbede)

Køb julegaver nu - med fri retur og ombytning frem til 1. februar :-)

Grønt grundkøkken er en ny bog med 400 siders inspiration til at få mere grønt ind i sin hverdagsmad. 

Nogle kunne godt tænke sig at indføre en kødfri dag om ugen. Andre har brug for nye ideer til tilbehøret til koteletten eller fisken – eller har måske ligefrem lyst til at gå hele vejen og prøve at leve vegetarisk. Men uanset hvad har rigtig mange i disse år behov for – og lyst til – at få mere grønt på tallerkenen i hverdagen.  

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, som i 2010 havde succes med deres store smukke kogebog Grundkøkken, har med denne nye bog ønsket at vise, at man både bør og kan tage grøntsagerne seriøst og løfte dem op på et plan, hvor de snildt kan konkurrere med kød og fisk. Grøntsager er utroligt varierede i deres smag, og jo mere man leger med dem, jo bedre bliver man til at bruge dem – og jo mere kommer man til at holde af dem. 

Det afspejler bogens 230 opskrifter. Hovedkapitlerne dækker Salater, Supper, Forretter, Hovedretter, Landkøkken, Småretter, Sovse, Sprødt og Drikke, og inden for de enkelte kapitler finder man en stor variation af sammenkogte retter, salater, tærter, pasta- og nudelretter, risottoer, omeletter, falafel, forårsruller, pizza osv. Der er tofu, bønner og linser i bogen, som man vil kunne finde det i traditionelle vegetarbøger, men slet ikke i samme mængde. I stedet har Kirk og Maarbjerg fokuseret på kål og de nordiske rødder, og så har de ikke mindst lavet en opskriftssamling med lige dele dansk mad og verdensmad, fordi man i fx Indien er utrolig gode til at arbejde med netop grøntsager. 

Bogen har endelig, men ikke mindst en stor leksikal del, hvor man kan blive klogere på de enkelte grøntsager, herunder fx forskellige salattyper, samt på hvordan man renser, snitter og tilbereder dem. 

Et moderne bud på en seriøs grøntsagskogebog for både mænd og kvinder.

Forlag: Politikens Forlag
Udgave: 1
Oplag: 8
Oplagsdato: 03-03-2021
Udg. dato: 14-06-2012
Sprog: dansk
Originalsprog: dansk
EAN: 9788740000313
Indbinding: Indbundet
ISBN: 9788740000313
Sidetal: 432
Størrelse i mm (BxHxD): 218x286x45mm
Vægt: 1724g
Andre forslag til dig
Har du set ...
Passer sammen med