Entreprenørstaten er en analyse af det arbejdende folkestyre, og beskriver, at det grundlæggende problem i vores politiske system – politikere, embedsmænd og medier – lever i en boble løsrevet fra hverdagens virkelighed. De politiske beslutninger (reformer o.a.) løser ikke virkelighedens grundlæggende problemer, og er altså pseudoløsninger uden evidens. Politikerne er mere optagede af at træffe hurtige beslutninger, der tager sig ud som handlekraft og få god medieomtale, uden at problemerne bliver løst. Det er pseudopolitik.

Lovgivningsprocessen er taktisk, hurtig og overfladisk. Politiske aftaler indgås bag lukkede døre, og faglig viden og evidens inddrages kun overfladisk.

Bogen lægger op til en langsom grundighed, tålmod og vedholdenhed med en forståelse for og vilje til både at tage udgangspunkt i foreliggende evidens, og hvis denne mangler, da at skabe evidens i specielt de store komplekse problemer, ex. klimakrise og ulighed og grundlæggende problemer i velfærdsstaten.

Bogen opfordrer til et selvopgør i den politiske elite og har inspireret politikere, herunder statsministeren, til selvransagelse.

Bogen er teoretisk og empirisk velbegrundet og kommer med løsningsmuligheder til en del af problemerne.

Forfatter: Sigge Winther Nielsen

Sider: 383

Format: 15,3 x 22,5 x 3,5 cm

Forlag: Gads Forlag

Entreprenørstaten - af Sigge Winther Nielsen

299,00 DKK

Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. 

I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? 
 
Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. 
 
Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. 
 
En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.
Forlag: Gads Forlag
Udgave: 1
Oplag: 4
Oplagsdato: 27-08-2021
Udg. dato: 18-05-2021
Sprog: dansk
Originalsprog: dansk
EAN: 9788712064633
Indbinding: Hæftet
ISBN: 9788712064633
Sidetal: 383
Størrelse i mm (BxHxD): 153x225x35mm
Vægt: 624g
Andre forslag til dig
Har du set ...
Passer sammen med