Alpacaens uld anses generelt for at være blandt de mest bæredygtige fibre. Der findes dog endnu ikke én samlet, faglig vurdeling. Men blandt de løbende, seriøse bæredygtigheds-analyser, der er findes på området, bliver alpaca-ulden vurderet som bæredygtigt, med følgende argumenter:

  • Alpacaerne lever frit. Alpacerne lever i bjergområder, hvor der ikke kan opdyrkes afgrøder. Her lever de frit i naturen - vogtet af hyrder. 
  • Alpacaerne ernærer sig selv med græsser og vand fra naturlige kilder i bjergene - og behøver derfor ikke vand og foder, som fx fårehold. Når Alpacaen spiser græs, bider den stråene over og trækker ikke rødderne op.
  • Alpaca-ulden er ren - komposterbar og genanvendelig.
  • Alpacaernes uld har et meget lavt fedtindhold, hvilket betyder, at der anvendes forholdsvist meget lidt vand til rensningen/klargøringen af ulden.
  • Alpaca-ulden behøver ingen farvning, da alpacaen naturligt findes i mange farvevarianter. Når der ønskes farvning, anvendes lokale naturmaterialer, som planter, rødder, insekter og tis.
  • Alpaca-ulden er særdeles slidstærk og tekstiler, der fremstilles af ulden, har dermed også en meget lang levetid (væsentlig stærkere end fx fåreuld)
  • Alpaca-ulden har en selv-rensende effekt - og behøver aldrig/sjældent at blive vasket.
  • Tørrede Alpaca ekskrementer anvendes som brændsel (fremfor at skove træer).
  • Hele processen - fra hyrdedrivningen til det færdige Alpaca-produkt - foregår lokalt efter gamle traditioner, der menes at kunne spores 4-5000 år tilbage.
  • Alpaca-ulden udgør en væsentlig del af såvel Bolivia's som Peru´s mangfoldige kulturarv. Ulden udgør i dag levebrødet for mange kooperativer, landsbyer og familier, der er afgørende afhængige af indtægterne fra deres alpaca-uld.