En super flot alpaca sweater med mønster i den grå farvepalette. En sweater, der er strikket af den blødeste alpacauld i det Bolivianske højland.
Alpaca-ulden er polulær! Meget forståeligt med den lækre blødhed - der slet ikke kradser som fx fåreuld. Og så er den herlig varm, uden at være alt for varm, da alpacaulden også har temperatur-regulerende egenskaber, hvilket gør alpaca sweateren anvendelig året rundt.
Der er ikke meget vedligeholdelse eller vask, da alpacaulden har en vand- og smudsafvisende overflade. Og så nuldrer ulden ikke, som man ellers oplever fra andre uldtyper.
Et ekstra plus ved denne sweater er, at den er håndstrikket af kvinder fra Bolivia, hvor alpacaen lever naturligt i det Bolivianske højland. Gennem fair-trade ordninger er kvinderne sikret en ordentlig løn for deres arbejde - lige fra indsamlingen af ulden til det færdige produkt. En afgørende vigtig indtægt for kvinderne, deres familier og for landsbyerne.
Materiale: 100% alpaca
Størrelse: One-size
Sweaterens mål kan svinge med 1-2 cm, da den er håndstrikket:
- Længde: 70 cm
- Ærme udvendig fra hals: 78 cm
- Ærme indvendig fra armhule: 54
- Bredde: 48 cm (målt en cm under ærmegab)
Fri fragt i Danmark ved køb over 300 kr. (undtaget højbede)
Køb julegaver - med fri retur og ombytning frem til 1. februar :-)
Alpaca-ulden har ret unikke egenskaber:
- Blødt og behageligt: Først og fremmest er ulden meget fin, let skinnende, super blød og behagelig. I modsætning til fåreuld, er alpacaens uld ikke stikkende.
- Varme og åndbarhed: Alpaca-ulden er varm og åndbar. Ulden har naturlige temperatur-regulerende egenskaber, der gør en alpaca uldtrøje behagelig varm - året rundt. Alpacaens fibre indeholder små luftlommer, der både medfører den isolerende effekt - og samtidig en høj åndbarhed.
- Lethed: Alpaca fibrenes specielle opbygning betyder også, at ulden er forholdsvis meget let (den vejer 1/3 af fx fåreuld). Det betyder, at transport og forarbejdning kræver færre ressourcer - og giver et behageligt, let slutprodukt.
- Selv-plejende effekt: Alpacauldens fine porrer, har en naturlig vandafskydende og selv-plejende effekt. Alpacaulden nulrer ikke, og de naturlige farver blegner ikke - og ulden bevarer også naturligt sin fine glans. Derfor holder det færdige produkt - som fx en striktrøje - sig utrolig godt, og kommer ikke til at se slidt ud. Åndbarheden, som følge af luftlommerne i fibrene, betyder at lugten fra dagligt brug ikke forbliver i fibrene men forsvinder/fordufter.
- Styrke og holdbarhed: Alpacaens liv under de ekstreme vejrforhold gennem årtusinder, har givet alpacaen en ekstrem holdbar uld, der i styrke overgår fx fåreuld, cashmere og silke.
- Allergivenlig: Alpacaens uld er allergivenlig, da den ikke indeholder lanolin, voks eller olier - som nogle mennesker reagerer negativt på i fåreuld. Så tåler du ikke fåreuld, kan du alligevel nyde varmen i en alpaca-uldtrøje. Alpacauldens fibre har en unik, naturlig vandtæthed uden behov for lanolin.
- Bæredygtighed: Kan du læse om her - Bæredygtighed Alpaca uld
Alpacaen er et pattedyr i familien Camelidae, som også består af kameler og lamaer. Alpacaen ligner til forveksling en lama. Alpacaen er dog mindre (en voksen Alpaca er 81-99 cm). Alpacaen er gennem tiden blevet opfostret primært pga dens unikke uldfibre, hvorimod lamaen er blevet opforstret som arbejdsdyr. Også Alpacaen spytter, når den blir stresset eller vil vise dominans - ligesom lamaen, der er ret kendt for at spytte.
Alpacaerne lever i flokke og familier, primært i sydamerika i Andesbjergene i det sydlige Peru, vestlige Bolivia, Ecuador og i det nordlige Chile. Her lever alpacaen naturligt under ekstreme vejrforhold, med voldsomme temperaturudsving.
Alpacaen har gennem tiden haft afgørende betydning for befolkningen. Længe før koloniseringen har den lokale befolkning været afhængige af alpacaen, som deres levebrød. Denne afhængighed af alpacaens uld er fortsat afgørende for befolkningen i de udsatte, fattige områder.
Alpacaen er gennem tiden blevet opforstret primært pga dens unikke uldfibre. Over 80% af den alpaca-uld der produceres i dag kommer fra Peru. Alpacaen drives typisk af hyrder, der samler flokken til klipning én gang om året - om foråret. Klipningen af én alpaca kan gi op til 8 kg fibre.
Håndværket fra Bolivia, du finder hos AlleTider, er certificeret af FairTrade Danmark. Det er vores – og din - garanti for at kvinderne får en ordentlig pris for deres håndarbejde.
Bolivias adgang til det det nordiske marked, sikrer kvinderne en stabil indkomst. Importøren af de varer, vi forhandler, har levet i Bolivia i mange år, og kender derfor til den bolivianske kultur - og kvinderne, som hun har stor respekt for.
Netværket af kvinder i Bolivia omfatter ca 150 kvinder fordelt på 15 kvindegrupper - hovedsageligt i og omkring den fattige by El Alto.
Alpaca ulden er fra naturens side både vand- og smuds-afskydende. Det betyder, at du ikke behøver at vaske din lækre trøje, da den stor set er "selvrensende".
Du kan med fordel hænge din trøje ud i den friske luft et par timer engang imellem efter behov - så blir den gennemblæst og får en fornyet, frisk duft.
Har du spildt på din trøje - eller synes bare at den må vaskes - så vask den forsigtig i hånden i koldt (eller næsten koldt) vand - uden brug af sæbe. Ellers forsvinder Alpaca uldens unikke egenskaber.
- Det er så nemt med en Alpaca :-)
Alpacaens uld anses generelt for at være blandt de mest bæredygtige fibre. Der findes dog endnu ikke én samlet, faglig vurdeling. Men blandt de løbende, seriøse bæredygtigheds-analyser, der er findes på området, bliver alpaca-ulden vurderet som bæredygtigt, med følgende argumenter:
- Alpacaerne lever frit. Alpacerne lever i bjergområder, hvor der ikke kan opdyrkes afgrøder. Her lever de frit i naturen - vogtet af hyrder.
- Alpacaerne ernærer sig selv med græsser og vand fra naturlige kilder i bjergene - og behøver derfor ikke vand og foder, som fx fårehold. Når Alpacaen spiser græs, bider den stråene over og trækker ikke rødderne op.
- Alpaca-ulden er ren - komposterbar og genanvendelig.
- Alpacaernes uld har et meget lavt fedtindhold, hvilket betyder, at der anvendes forholdsvist meget lidt vand til rensningen/klargøringen af ulden.
- Alpaca-ulden behøver ingen farvning, da alpacaen naturligt findes i mange farvevarianter. Når der ønskes farvning, anvendes lokale naturmaterialer, som planter, rødder, insekter og tis.
- Alpaca-ulden er særdeles slidstærk og tekstiler, der fremstilles af ulden, har dermed også en meget lang levetid (væsentlig stærkere end fx fåreuld)
- Alpaca-ulden har en selv-rensende effekt - og behøver aldrig/sjældent at blive vasket.
- Tørrede Alpaca ekskrementer anvendes som brændsel (fremfor at skove træer).
- Hele processen - fra hyrdedrivningen til det færdige Alpaca-produkt - foregår lokalt efter gamle traditioner, der menes at kunne spores 4-5000 år tilbage.
- Alpaca-ulden udgår en væsentlig del af Peru´s og Bolivias mangfoldige kulturarv. Ulden udgør i dag levebrødet for mange kooperativer, landsbyer og familier, der er afgørende afhængige af indtægterne fra deres alpaca-uld.